En blog om den coralfarvede neglelak som rejste ud i det blå…. (Også for mænd!) Det handler nemlig mest om netværk, meget lidt om neglelak…
Der er mange måder at skabe netværk på. Jeg elsker dem alle og finder gerne på nye veje. Jeg ynder at sige, at mit netværk (tilsammen) kan ALT. Det er da virkelig blæret. Mit netværk kan alt – og det er rigtigt! Jeg ved altid hvem jeg kan ringe til, når jeg ringer så lytter de. Sådan var det ikke altid. Jeg har erindringer om mange mange opkald, hvor jeg nærmest bønfaldende har sagt “Vil du ikke lige høre hvad jeg har at sige, før du lægger på?” – Klik…. Så ringede jeg op igen. Mange mange gange.
Nu er det nemt. Engang var det svært! Mit netværk faldt ikke ned fra himlen. Jeg skabte det! Og jeg skabte det ved at dele ud. Ikke ved at spekulere på hvad jeg kunne opnå. Jeg skelner (for det MESTE) ikke mellem hvem jeg hjælper, jeg hjælper hvor jeg kan – og jeg elsker det!
Jeg ved ikke om jeg nogensinde krydser spor med hende her igen. Og pyt. I værste fald har jeg givet hende i en god dag. I bedste fald gør hun en god gerning for en anden. Under alle omstændigheder nød jeg at sende den neglelak ud i det blå!
Nåe ja.. Hvis man ikke spørger, så får man ikke svar og hvis man ikke “handler” på sin drømme, så er de bare – drømme…
