September 2013 var meget lærerig. Lidt ligesom at blive fodret med livsvisdom, som man fodrer en foiegras gås. Jeg tror sådan set også at oktober kommer til at batte ret hårdt, på indlæringscenteret i hjernen.
Jeg sendte den for mig totale “Jeg giver op, jeg er bange, ægte” sms til min mor, tynget af dårlig samvittighed over at ødelægge hendes ferie, et nødsignal om mit totale mentale kollaps. Retur fik jeg en sms med teksten “Sikke noget lort. Du må simpelthen se at komme videre. Nu skal du finde de ekstra kræfter og ressourcer frem, som jeg ved at du har. Du hænger fast i en drøm. Kom videre!” Den ødelagde vist ikke engang hendes aften…
Det er min mor i en nøddeskal. Men det hun skriver er jo sandt. Og jeg holder jo af sandheden og dagen efter sagde en af mine venner, mens han kikkede forundret på mig “Har du glemt at det er DIG som har hånden på gashåndtaget?”. Og ja, det havde jeg glemt. Helt. Nu husker jeg det igen. De ekstra kræfter og ressourcer er fundet frem. Jeg har hånden på gashåndtaget. Det er mig som sætter tempoet, og jeg holder faktisk af at det er højt.
Min exsvigermor sendte en afsinding lindrende sms, som også har hjulpet mig meget. “Det er intet galt med nogen af jer, der er noget der ikke fungerer i feltet imellem jer”… Det var lidt som at blive fritaget fra en enorm byrde, som jeg føler at jeg har slæbt rundt på alt for længe. En følelse af at være forkert. Jeg er ikke forkert. Min “most” fejler intet, selvom den kan blive for meget for nogen. Jeg skal ikke ændre på mosten, den er fin. Jeg elsker mosten.
Jeg tog en ekstra tur hos parterapeuten, nu alene. Og blev bekræftet i at mine værdier er mine værdier, fordi jeg har VALGT dem aktivt til. De færreste omstændigheder i mit liv er en tilfældighed. Der er mange tanker bag hvordan jeg opdrager mine børn. Der er uendeligt mange tanker bag hvordan jeg opdrager mine børn. Der er tanker bag hvilken hverdag jeg ønsker for mig og mine børn. Der er tanker bag hvordan jeg gerne vil have at de oplever verden.
Følgende værdier er vigtige i mit univers: Uforfærdethed, frihed, evnen til at begejstres, et åbnet sind, en løsningsorienteret tilgang til verden, omstillingsparathed, optimistisme, troen på det gode, handlekraft, ærlighed, empati, fælleskab, entusiasme, gæstfrihed, humor, selvironi. Det er så vigtigt. Alene med omstillingsparathed og evnen til at begejstres kan man komme meget langt!
Der var en gang, hvor jeg brugte mere energi på at overleve, end at leve. Sådan er det ikke mere. Jeg har skabt et ret fedt liv for mig selv om mine unger. Det faldt ikke ned fra himlen. Jeg har skabt det. Jeg vil gerne have det sådan. Jeg tør meget. Jeg har lyst til meget. Jeg ønsker det samme for mine børn. At de som udgangpunkt tror på alt det gode i verden. Den bedste måde at lære sine børn noget, er ved at gå forrest. Det er mit fantastiske og forpulede ansvar at åbne verden for mine børn.
Jeg vil lære mine børn at tage ansvar. Og at de kan uendeligt meget mere end de tror. Ligesom min mor har lært mig det. Og lærer mig det igen og igen når jeg falder af på den.
Jeg signerer tit mine bog med følgende besked: “Husk at den som ser mest, smager mest, danser mest, griner mest, kysser mest og elsker mest – VINDER!” Som min veninde sagde i dag: “Jeg er så lækker at jeg har lyst til at knalde mig selv”. Det er sgu da fuldstændig forrygende. Livet er fantastisk. Selv mens man æder den sidste del af lorten! Og igår mødte jeg en mand som gik rundt med et skilt til verden “Du er smuk. Husk det!”.
Nu skriver jeg det lige til mig selv! Op på hesten Michelle, frem over isen. LEV. Tak for sms´en mor. Du havde ret. KYS.
